Vore deltagere siger..

"Det er dejligt, at vi er så spredt som vi er her (Lo-skolen, Center for arbejdsliv & læring, fiu-kurser). Så vi ikke bare er slagtere sammen. Så taler man ikke kun om det man plejer."
Tina Mortensen, Fødevareforbundet

 

"Jeg har fået en større indsigt i hvad mine overordnede snakker om, når de strør om sig med fagudtryk. Har fået mange ”aha” oplevelser, ”nå det er derfor”. Kan selv komme meget mere på banen, og er medvirkende til at der er ting som måske kan blive forandret, eller opdager ting man ikke ikke tidligere har tænkt på. Føler også at der er større respekt omkring min person og mine meninger, som personligt har givet mig mere selvtillid. Jeg taler samme sprog som de gør. Det at man har fået større selvtillid bevirker også at man ikke er bange for at sætte spørgsmål ved ting som bliver fremlagt. Det har også den virkning for mig, at jeg er mere bevidst om hvornår og hvor man skal tage initiativ, og at jeg ikke bruger mine kræfter hvor jeg alligevel ikke har indflydelse".
Jonna Bossen, fællestillidsrepræsentant (FOA) for Tønder Kommunes Social- og Sundhedsforvaltning.
Akademiuddannelsen i ledelse.


"Som kursist på Grundkurser på Lo-skolen, har det været spændende at være en del af det pulveriserende liv på skolen - både udenfor og indenfor undervisningen.
Lo-skolen giver plads til at dyrke fællesskabet samt rum til fordybelse."
Lasse Thorsøe, Dansk Jernbaneforbund (DJ)

 

"Tillidsrepræsentantuddannelse på vegne af DJ (Dansk Jernbaneforbund) igennem Lo-skolen, har været en fornøjelse at være på.
Til trods for at vores hold var det første ,der skulle uddannes på Lo-skolen, og vi derfor skulle tilrette kurserne for de efterfølgende, har alle de involverede personer gjort et kæmpe stykke arbejde. Vores træning som TR har helt bestemt været yderst givtig.
Lærer, faciliteter & forplejning kan der ikke klages over. En uddannelsesinstitution på absolut topniveau."
 Anders B. Pedersen, LPO DSB

 

"Jeg går målrettet efter at få en ny og bedre stilling, og jeg er overbevist om at akademiuddannelsen i arbejdsmiljø vil hjælpe mig godt på vej til at nå mit mål".
Sikkerhedsrepræsentant Mads Bodilsen, FOA Region Nordjylland.
Akademiuddannelsen i arbejdsmiljø.

 

"Jeg har været glad for mine kurser i FOA. Men de største og bedste oplevelser har jeg fået på Lo-skolen i fælleskab med kolleger fra andre forbund."
Tillidsrepræsentant Jes Hansen, FOA Region Sydsjælland


“Det har været personlig sejr, fordi jeg ikke troede, at jeg kunne komme så langt med min gamle EFG-eksamen i handel og kontor.
Jeg har ikke siddet på skolebænken i 25 år, og jeg har aldrig i mit liv skrevet en projektopgave. Det har jeg fundet ud af, at jeg kan.
Jeg har især rykket mig efter 3.modul, hvor jeg kan se, at jeg sprogligt og begrebsmæssigt befinder mig på et andet niveau.
Efter akademiuddannelsen spørger jeg mere kvalificeret, og jeg kan meget bedre matche ledelsen. Jeg er blevet mere ”skriftlig”, er begyndt at stille spørgsmål på skrift og det betyder, at ledelsen er nødt til at svare mig."
Bente Roneklint, sagsbehandler i a-kasse.
Akademiuddannelsen i arbejdsmiljø.

 

Bookmark and Share

 
Gitte Elstrup
Direktør
Dir.tlf:4928 0960