Vi tilbyder undervisning der forbinder arbejdsliv og læring. Vi ved en masse om arbejdspladser. Det er noget af det, der gør os anderledes end andre kursusudbydere. Og vi er stærke til at undervise i og lede processer. Det betyder, at vi kan tilbyde kurser, som matcher din måde at lære på - og som giver dig ny viden og andre måder at handle på.
Vi tror på, at en anerkendende og ressourceorienteret tilgang er forudsætningen for læring. Så vi har sendt BOB (Bedrevidende Og Belærende) på pension - og inviteret ANE (Anerkendende, Nysgerrig, Eksperimenterende) ind i undervisningsrummet.
Vi elsker at eksperimentere med at skabe rammer for læring. Og vi ved at tid til refleksion - alene eller i fællesskab er afgørende for, om du faktisk lærer noget.
Som udgangspunkt ”lærer” vi i fællesskab. Vi lægger vægt på, at I som kursister udveksler erfaringer og metoder - og beriger hinanden på tværs. Men vi har også fokus på dig som individuel kursist. Dit behov er vigtigt. Og vi ser, hører og tager dig alvorligt – sådan som du er.
Vores mål er, at du får en masse med hjem fra et kursus hos Center for arbejdsliv & læring. Ny viden, nye måder at se tingene på, evnen til at handle på anderledes måder.
Vi når målet ved at tilbyde dig
- spændende undervisning, der giver nye og overraskende vinkler og viden
- et team af dygtige underviserer og vidensmedarbejdere, der bringer faglige, teoretiske og praktiske erfaringer i spil
- socialt og fagligt samvær med andre, der giver varige netværk
- mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt
- et ophold på et sted, hvor du kan regne med at blive inspireret af smuk arkitektur, natur og kunst