Arbejdsmiljø- uddannelsen

Vi udbyder den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse.

Arbejdsmiljø

Hos Center for arbejdsliv og læring står arbejdsmiljøet højt på dagsordenen. Mennesker tilbringer en stor del af livet på arbejdspladserne og netop derfor må ambitionen være at skabe mest mulig sikkerhed, trivsel og udvikling for alle.

Center for arbejdsliv og læring ser arbejdsmiljø som et samspil af relationer, påvirkninger og vilkår som mennesket arbejder under. Virksomhederne udsættes hele tiden for et virvar af tekniske, sociale, organisatoriske og ledelsesmæssige påvirkninger, som kan belaste arbejdsmiljøet i negativ retning. Nogle gange har vi øje for, hvordan arbejdsmiljøet påvirkes, men mangler måske viden og redskaber til at handle derefter – andre gange ser vi slet ikke de negative konsekvenser før det er for sent, og så har vi også brug for viden og redskaber til at komme videre.

Det kan nemlig betale sig for virksomheden at have et godt arbejdsmiljø. Et godt arbejdsmiljø skaber både øget trivsel, produktivitet og indtjening – samtidig med at de gode medarbejdere fastholdes og nye dygtige medarbejdere søger til virksomheden.

Center for arbejdsliv og læring har kvalificerede undervisningskonsulenter, som brænder for arbejdsmiljøarbejdet. Hvad enten indgangsvinklen er psykisk eller fysisk arbejdsmiljø, forebyggende indsats eller problemorienterede løsninger, så får du kurser, uddannelse eller konsulentbistand der tilpasses dit og arbejdspladsens behov. Vi sætter en ære i at ajourføre os med den nyeste viden indenfor arbejdsmiljøområdet – og det får du gavn af, uanset om du kommer til et kort fyraftensmøde om arbejdsmiljø, deltager på vores forskellige arbejdsmiljøkurser, har brug for konsulentbistand ude på arbejdspladsen eller tager vores lange akademiuddannelse i arbejdsmiljø.

Vores målgruppe er arbejdsmiljørepræsentanter, tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljøkonsulenter og andre arbejdsmiljøprofessionelle, som ønsker arbejdsmiljøfaglig læring der virker, og som kan bruges i praksis.

Ring mig venligst op

Vi kontakter dig gerne inden for normal kontortid.

 

Karina Flintholm Andersen
Kursus- administrator
Dir.tlf:4928 0966


Kurser

om arbejdsmiljø